Coca-Cola Danmark lancerer fastgjorte låg for at mindske plastikforbruget

Coca‑Cola Danmark lancerer fastgjorte låg for at mindske plastikforbruget

EU har besluttet, at lågene fremover skal være påsat vores flasker i hele Europa før 3. juli 2024. Det skal sikre, at alt plastik bliver indsamlet og genanvendt.

Coca‑Cola støtter EU’s engangsplast-direktiv, der ligger bag kravet om fastgjorte låg. Det gør vi, fordi vi skal minimere vores plastforbrug. Også i Danmark, selvom danskerne er gode til at pante flasker og dåser, så de kan blive til nye og bæredygtige. Således returneres hele 9 ud af 10 låg i dag. Men det 10. låg ender i husholdningsaffaldet eller i naturen. Det svarer til et plastspild på cirka 136 tons om året, vi skal undgå.

De nye låg kommer på alle Coca‑Colas brands, herunder Fanta, Sprite, Powerade, Fuzetea, Kildevæld, Ramlösa og Innocent. De nye fastgjorte låg, der naturligvis indeholder præcis samme mængde plastik som de gamle. Det sker i løbet af foråret 2024.

Initiativet ligger i tråd med Coca‑Colas bæredygtighedsstrategi, World Without Waste, som du kan læse mere om her: 2021 World Without Waste | Company Reports (coca-colacompany.com). Coca‑Cola ønsker at gå forrest, når det gælder en affaldsfri verden. Det gør verdens største drikkevarevirksomhed ved at producere flasker og dåser, der kan genanvendes og sikre, at vi har indsamlet det, der svarer til vores salg allerede i 2030. Dette for at sikre en 100% cirkulær økonomi til glæde for kloden.

Hvis du er i tvivl om, hvordan de nye låg anvendes, kan du se videoen her. Det er vigtigt, at du lader låget sidde, men drejer det om på siden af kinden og knækker det let ned før brug. Grøn omstilling kræver nye vaner. Vi har forsøgt at gøre det så let for dig som muligt. 

Spørgsmål og svar

Hvorfor skal vi have fastgjorte låg på vores flasker?

For at følge EU Kommissionens engangsplast-direktiv, der handler om at genbruge og dermed minimere brugen af plastik. I Danmark betyder det, at vi årligt kommer til at spare 136 tons plastik.

Hvor mange låg kommer ikke tilbage i dag?

Cirka 9 ud af 10 låg kommer retur i dag. Det svarer til 84%. Vi regner med at kunne forbedre indsamlingen til 95% med de nye låg og dermed spare de 136 tons plastik årligt.

Hvornår kommer flaskerne i butikkerne?

Da lovkravet skal være gennemført senest den 3. juli 2024, vil Coca‑Colas flasker med fastgjorte låg være i butikkerne løbet af foråret.

Er det alle Coca‑Cola brands, der får de nye fastgjorte låg?

Ja, det er dem alle, herunder Fanta, Sprite, Powerade, Fuzetea, Kildevæld, Ramlösa og Innocent.

Er der mere plast i de nye låg?

Nej, der er præcis samme mængde plast i de nye låg som i de gamle, der ikke var fastgjorte.

Hvad er de nye låg lavet af?

De er, som tidligere, fremstillet af HDPE (High Density PolyEthylene)